Sydeuropæiske kunstbyer

Program:

• Onsdag. 5/11/25 kl. 17.00 - 18.45
  Rom
  Anders Troelsen, professor, mag.art., Arkitektskolen Aarhus
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.130) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.130, 9220, Aalborg Øst
  Sixtus V forvandlede i 1500-tallet kristendommens centrum ved at skabe et net af gader, hvor pilgrimsruterne som tråde blev spændt ud mellem de obelisker, der prydede pladserne foran hovedkirkerne. Den romerske fortid stikker frem af jorden næsten overalt i byen, der rummer verdslig og profan arkitektur fra middelalder og renæssance, men ikke mindst stiller sig an med barok scenografi i sine storslåede byrum. Vatikan-museet byder på overdådige kunstskatte fra alle tider – mindst dog de nyeste. Meget af byen er således ved det gamle, men ikke det alt sammen: Zaha Hadids ultramoderne MAXXI er viet det 21. århundrede. Syd for byen nåede Mussolini at bygge EUR – en slags moderne gentagelse af byen, der var tiltænkt som imponerende ramme for en verdensudstilling, som aldrig blev til noget.
• Onsdag. 12/11/25 kl. 17.00 - 18.45
  Athen
  Anders Troelsen, professor, mag.art., Arkitektskolen Aarhus
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.130) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.130, 9220, Aalborg Øst
  Efter Den græske Uafhængighedskrig opnåede Grækenland i 1832 uafhængighed fra Det osmanniske Rige. Landet var støttet af de europæiske stormagter og blev påduttet en monark fra kongedømmet Bayern. Det kan stadigvæk ses i Athen, eftersom den unge konge bragte en del tyskere, herunder arkitekter, til dét, der skulle blive Europas sydligste storby, men på det tidspunkt var uanseelig og hensygnende. Det tidligere, labyrintiske gadenet fornemmes omkring Akropolis-højen. Den blev udpeget af den midterste gade i den nye byplan, der efterlignede Roms centrale gadevifte. Ikke mange levn står tilbage fra osmannisk tid, f.eks. i form af moskeer, men fra tiden før dén findes flere små byzantinske kirker. Byens kunstsamlinger domineres naturligvis af den antikke arv, og det spændende Akropolismuseum, der neden for bjerget gentager Parthenons proportioner og orientering, afventer i sin øverste etage de manglede relieffer fra British Museum for at vise dem i deres oprindelige lys, men må foreløbigt for en god del nøjes med kopier.
• Onsdag. 26/11/25 kl. 17.00 - 18.45
  Barcelona
  Anders Troelsen, professor, mag.art., Arkitektskolen Aarhus
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.130) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.130, 9220, Aalborg Øst
  Fra Katalonien-pladsen flyder Barcelonas hovedstrøg, Ramblaen, med sin bølgeagtige belægning ned mod Columbus-støtten ved havnen. Dét, der oprindeligt var et vandløb, deler det såkaldte Det gotiske Kvarter mod øst fra El Raval-bydelen mod vest. At den første bydel er ældst ses af gadenettet, der er tættere og mere labyrintisk end den anden. Tilsammen udgør de byens kerne. Da fæstningsmurene –lige som så mange andre steder i Europa – var faldet i midten af 1800-tallet, blev byen i første omgang udvidet med Eixample. Ildefons Cerdà udlagde byplanen som et skakbræt med brede gader, der krydser hinanden med afstumpede hjørner, der var tiltænkt sporvognslinjernes afbøjninger, men også har dannet små pladser. Det er her, man kan bese flere af Antoni Gaudís bygningsværker, der repræsenterer en særlig maurisk inspireret katalansk udgave af art nouveau. Mies van der Rohes genopbyggede pavillon til Verdensudstillingen i 1929 kan beses på vej op ad den imponerende akse, der fører op til Det katalanske kunstmuseum på Montejuic. Det har sit tyngdepunkt i middelalderkunst, mens nutidskunst i rigt mål er til huse i Richard Meyers Museum for Nutidskunst i El Raval-kvarteret.
• Onsdag. 3/12/25 kl. 17.00 - 18.45
  Firenze
  Anders Troelsen, professor, mag.art., Arkitektskolen Aarhus
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.130) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.130, 9220, Aalborg Øst
  Hvis Rom fremtræder som især barokkens by er Firenze præget af renæssancen. Her, som andre steder, lader byens fortid som romersk bosættelse sig umiddelbart aflæse på et kort. Det aftegner skabelonen fra den romerske militærlejr med dens dominerende nord-syd- og øst-vest-akse, der firdeler byen i kvarterer. Hovedakserne i gitteret har typisk krydset hinanden nær byens centrale plads, Forum, der i nutidens Firenze hedder Republikkens Plads. Domkirken og Rådhuset støder op til den fortidige bykerne i syd og nord. Begge bygninger – dvs. deres kuppel og tårn – udpeges set fra Arno-floden af dén korridor, der mod syd dannes af rådhusets forlængelse i administrationsbygninger. Disse kontorer – Uffizierne – rummer i dag en væsentlig del af byens enorme kunstsamlinger, der også kan beses ved at krydse Ponte Vecchio og på den anden side af Arno-floden besøge Palazzo Pitti. I forbindelse med dette renæssancepalads kan man gå på opdagelse i Boboli-haven, der rummer en del finurligheder af dén slags, man yndede i 1500-tallet.
• Onsdag. 10/12/25 kl. 17.00 - 18.45
  Venedig
  Anders Troelsen, professor, mag.art., Arkitektskolen Aarhus
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.130) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.130, 9220, Aalborg Øst
  Da langobarderne i 500-tallet trængte ind fra nord søgte dele af Norditaliens befolkning tilflugt bag de sumpede områder for i første omgang at bosætte sig på de nordlige laguneøer, men trak senere mod syd til det nuværende Venedig, der i sin tid var en storby med handelsforbindelser til Øst og Syd. Som sømagt brystede byen sig af sin åbenhed for fremmede folkeslag. Reelt gjorde naturomgivelserne imidlertid befæstning overflødig: Kun Arsenalet, livsnerven i hele bystaten, hvor nye skibe blev bygget, var muromkranset. Byens labyrintiske karakter skyldes til dels opfyldninger mellem øer, der havde hvert sit gadesystem. Arkitekturen udviser til gengæld tydeligt enhedspræg. Overalt støder man på smukke byrum og pragtfulde paladser. Mange af dem er indrettet til kunstmuseer, men det største af dem – Accademia – er indrettet i et tidligere kloster.
• Onsdag. 17/12/25 kl. 17.00 - 18.45
  Lissabon
  Anders Troelsen, professor, mag.art., Arkitektskolen Aarhus
  Aalborg Universitet, (k3 / 2.130) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.130, 9220, Aalborg Øst
  Europas vestligste storby, Lissabon, blev i 1755 ramt af et jordskælv, der som et af historiens mest ødelæggende rystede hele verden. Den labyrintiske mauriske del af byen, Alfama klarede sig bedst. Den klæbede til byens stejle skråninger, mens det centrale havnekvarter blev hårdest ramt. Det blev genopbygget som et regelmæssigt raster med en pragtfuld plads – en af Europas største – der åbner sig mod floden Tejos munding, og således markerer, at landets rigdom flød fra oversøiske besiddelser. Det er disse som muliggjorde en kultur, der arkitektonisk kan beses i det historiske Bélem, hvorfra Vasco da Gama stod til søs på sine opdagelsesrejser. Men landets formåen kan også beundres i byens museer – mest omfattende i det navnkundige Gulbenkian-museum, som også rummer nyere kunst. Vest for byen ligger det smukke rokokoslot Queluz og lidt længere væk Sintra med sine mange eventyragtige haver.