Charles Baudelaire. Passion og refleksion i digtning og essays

Det er ikke omfanget af Baudelaires litterære produktion, der har gjort ham til en mytologisk figur i verdenslitteraturen, da hans eftermæle udgøres af de to digteriske værker Helvedsblomsterne og Parisisk Spleen.

Men når digtene har talt til læsere verden over fra franske gymnasieelever over danskere, der læser i oversættelse til de ypperste litteraturforskere på verdensplan, handler det om digt-formernes appellerende og inciterende udtryk mellem passion og refleksion.

Som vi skal se, fandt digteren først og fremmest stoffet i sit eget liv (ensomheden og kærligheden), i omgangen og dialogen med kunstnere (som fotografen Nadar) og fra sin aktivitet som oversætter og kritiker.

Vi skal bl.a. se nærmere på, hvordan digterens essays om kunst og byliv bl.a. i Det moderne livs maler står centralt, når vi prøver at forstå digterens kunstsyn og livsfilosofi.