Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Klavermusikkens fascinerede verden - Fra Beethoven til Debussy
2611-108
Start
Bemærk: Den 2/3 - 9/3 - 16/3 afvikles kurset på Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, Aalborg Øst
Varighed
6 gange
Sted
Flere lokationer.
OBS
Inkl. kaffe/the
Pris
- Standard 895,00 kr.
Over seks fogange vil vi dykke ned i klavermusikkens utrolige udvikling op igennem det 19. århundrede. Fra Beethoven til Debussy gennemgik klavermusikken en bemærkelsesværdig transformation, der afspejler de skiftende tiders æstetik og ikke mindst tekniske udvikling. Beethoven, der skrev sine sidste sonater i begyndelsen af 1820’erne, sprængte rammerne for den klassiske sonateform og lagde grunden til den romantiske klaverstil. Hans værker blev mere ekspressive, formæssigt grænsesøgende og dertil et dybere følelsesmæssigt indhold, som man hører i den monumentale Hammerklavier-sonate og den introspektive Sonate nr. 32.
Efter Beethoven tog komponister som Schubert, Mendelssohn og Schumann stafetten videre. Schubert indførte en mere sangbar og intim tilgang til klaveret, især i sine impromptus og sonater, mens Mendelssohn udviklede det lyriske karakterstykke med sine Lieder ohne Worte. Schumann gik endnu længere i den psykologiske og litterære retning med værker som Carnaval og Kreisleriana, hvor musikken blev en spejling af indre sjælige tilstande og fantasifigurer.
Frédéric Chopin revolutionerede klavermusikken med sin poetiske og teknisk raffinerede stil. Hans etuder, nocturner og ballader forener virtuositet med følelsesmæssig dybde og national identitet. Samtidig udvidede Franz Liszt klaverets tekniske og dramatiske potentiale. Hans h-mol-sonate og Transcendante Etuder er eksempler på en symfonisk tilgang til klaveret, hvor form og udtryk smelter sammen i en næsten orkestral klangverden.
Hen mod slutningen af 1800-tallet begyndte komponister som Brahms og César Franck at forene klassisk struktur med romantisk intensitet, mens impressionismen tog form i Frankrig. Med Claude Debussy nåede klavermusikken et nyt udtryk: farverig, atmosfærisk og fri for traditionelle harmoniske bånd. Værker som Clair de lune og Préludes skaber lydlandskaber, hvor klaveret ikke længere fortæller en historie, men maler en stemning.
Program:
-
Mandag 2/2/26 kl. 10.00 - kl. 12.00Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organistGug Kirke (sognesalen), Nøhr Sørensens Vej 7, 9210, Aalborg SØ
-
Mandag 9/2/26 kl. 10.00 - kl. 12.00Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organistGug Kirke (sognesalen), Nøhr Sørensens Vej 7, 9210, Aalborg SØ
-
Mandag 23/2/26 kl. 10.00 - kl. 12.00UDSATJan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organistGug Kirke (sognesalen), Nøhr Sørensens Vej 7, 9210, Aalborg SØ
-
Mandag 2/3/26 kl. 10.00 - kl. 12.00Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organistAalborg Universitet, (k3 / 3.115), Kroghstræde 3, seminarrum 3.115, 9220, Aalborg Øst
-
Mandag 9/3/26 kl. 10.00 - kl. 12.00Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organistAalborg Universitet, (k3 / 4.112), Kroghstræde 3, seminarrum 4.112, 9220, Aalborg Øst
-
Mandag 16/3/26 kl. 10.00 - kl. 12.00Aalborg Universitet, (k3 / 3.115), Kroghstræde 3, seminarrum 3.115, 9220, Aalborg Øst