Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

I dette semester sætter vi fokus på 6 nye operaer og vi vil som altid gå tæt på dramaet og komme omkring alle detaljerne i handlingen. Komponisternes virke og historiske placering og betydning vil også blive belyst. Sidst men ikke mindst vil vi gå tæt på den skønne musik og lytte og se længere passager fra operaerne. Deltagerne har mulighed for at vælge den sidste opera som vil blive gennemgået ved det sidste foredrag.

De 6 operaer i dette semester er:

Samson og Dalila er en fransk opera af Camille Saint-Saëns fra 1877, baseret på den bibelske fortælling om Samson, der forelsker sig i den forførende Dalila. Hun lokker ham til at afsløre hemmeligheden bag hans styrke – hans hår – og forråder ham til filistrene.

La Boheme af Puccini er en af opera-historiens helt store publikums hit. I La Bohème  følger vi en gruppe unge kunstnere i Paris. Digteren Rodolfo og syersken Mimì forelsker sig, men deres kærlighed udfordres af fattigdom og sygdom. Operaen slutter tragisk, da Mimì dør i Rodolfos arme. Musikken er fyldt med vidunderlige og uforglemmelige melodier.

Tristan og Isolde af Wagner hører til blandt musikhistoriens allermest betydningsfulde værker. Den gribende kærligheds mellem Tristan og Isolde bliver hos Wagner skildret med enorm sensibilitet og musikken bevæger sig fra de helt vilde og store emotionelle udbrud til intime og næsten kammermusikalske scener med stor virkning.

Dialogues des Carmélites af Poulenc er en gribende opera fra 1957 baseret på en virkelig hændelse under den franske revolution. Den følger en gruppe karmeliternonner, der nægter at opgive deres tro og frivilligt går i døden. Hovedpersonen, Blanche de la Force, kæmper med frygt og tro, og operaen kulminerer i en rystende scene, hvor nonnerne synger salmer, mens de én for én går til guillotinen. Musikken er enkel, intens og dybt følelsesladet.

Lady Macbeth af Sjostakovitj er et gribende værk som i kraft af sin socialrealistiske handling endte med at give komponisten store problemer med Stalin-regimet. Operaen handler om Katerina Izmajlova, der lever et ensomt og undertrykt liv i et ægteskab med den svage Zinovy og under sin brutale svigerfar Boris. Hun indleder en affære med arbejderdrengen Sergej og begår flere mord – først Boris, senere Zinovy – for at være sammen med sin elsker. Til sidst bliver hun afsløret og sendt i straffekoloni, hvor hun ender med at tage sit eget liv og Sergejs nye elskerinde med sig i døden.

Den sidste opera vælges af holdets deltagere.

Program:

  • Mandag 2/2/26 kl. 12.30 - kl. 14.30
    Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
    Gug Kirke (sognesalen), Nøhr Sørensens Vej 7, 9210, Aalborg SØ
  • Mandag 9/2/26 kl. 12.30 - kl. 14.30
    Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
    Gug Kirke (sognesalen), Nøhr Sørensens Vej 7, 9210, Aalborg SØ
  • Mandag 23/2/26 kl. 12.30 - kl. 14.30
    UDSAT
    Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
    Gug Kirke (sognesalen), Nøhr Sørensens Vej 7, 9210, Aalborg SØ
  • Mandag 2/3/26 kl. 12.30 - kl. 14.30
    Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
    Aalborg Universitet, (k3 / 3.115), Kroghstræde 3, seminarrum 3.115, 9220, Aalborg Øst
  • Mandag 9/3/26 kl. 12.30 - kl. 14.30
    Jan Mygind, konservatorieuddannet musikhistoriker, organist
    Aalborg Universitet, (k3 / 4.112), Kroghstræde 3, seminarrum 4.112, 9220, Aalborg Øst
  • Mandag 16/3/26 kl. 12.30 - kl. 14.30
    Aalborg Universitet, (k3 / 3.115), Kroghstræde 3, seminarrum 3.115, 9220, Aalborg Øst
Føj holdet til favoritter