Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Hjerneteknologisk forskning ved Center for Neuroteknologi og Rehabilitering

Hjerneteknologi er i 2025 et omdiskuteret emne. For nogle rejser hårene sig i nakken ved tanken om en indopereret chip, som kan kommunikere direkte med hjernebarken. For andre – f.eks. mennesker med Parkinsons sygdom, ALS eller rygmarvsskade – rejser tanken håb om behandling og genvundet førlighed. For de fleste af os rejser der sig nye spørgsmål; Hvordan kan hjernechippen hjælpe både raske og patienter? Og hvor sætter vi grænsen mellem menneske og teknologi, når vi først er smeltet sammen?

I dette foredrag kan du få et overblik over det kommercielle landskab og dykke ned i hjerneteknologiens historie, der strækker sig tilbage til sidste århundrede, og hvordan teknologien allerede i dag hjælper patienter med neurologiske sygdomme, både i Danmark og i udlandet.

Kom med, og hør om hjerneteknologisk forskning ved Aalborg Universitets Center for Neuroteknologi og Rehabilitering når læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard stiller skarpt på de store spørgsmål som opstår, når hjernen og teknologien smelter stadig tættere sammen.

Program:

  • Torsdag. 8/5/25 kl. 17.00 - 18.45
    Benjamin Svejgaard Jørgensen, læge, hjerneforsker, Center for Neuroteknologi og Rehabilitering, Aalborg Universitetshospital
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information