Glasmaterialer har været anvendt i tusindvis af år, i alt fra vinduer og flasker til optiske fibre, smartphone skærme og sågar tandpasta. På trods af dette er der stadig mange ubesvarede videnskabelige spørgsmål.

Vinduesglas er fremstillet ved at smelte sand, kalk og soda, men faktisk kan alle væsker blive til glas, hvis de afkøles hurtigt nok. Hermed kan man undgå at atomerne ordner sig (krystalliserer) og få dem over i en uordnet glastilstand. Glas er således et fast stof, som har bevaret væsketilstandens struktur.

I dette foredrag forklares, hvordan forskerne på AAU forsøger at forstå glastilstanden bedre ved hjælp af både eksperimenter og computersimuleringer. De er interesserede i at forstå sammenhænge mellem den uordnede struktur og glassets egenskaber, med specielt fokus på revne- og brudmodstand. De vil gerne kunne lavere tyndere, mere fleksibelt og endda selvhelende glas, bl.a. for at glas kan gøres tyndere og dermed mindske CO2 aftrykket ved fremstilling og transport.

De forsker også i nye anvendelser af glas, herunder som komponent i fremtidens faststof-batterier.

Foto: AAU.

Program:

  • Onsdag. 5/11/25 kl. 17.00 - 18.45
    Morten Mattrup Smedskjær, professor, Aalborg Universitet
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information