Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Et foredrag der handler om det der er ”størst af alt” og som er noget af det mest dramatiske i vores liv. Om det der kan give os størst glæde, men også det der kan være svært og fortvivlende. Et oplæg om kærligheden og om parforholdet. Om det parforholdet giver os, om det der kan true forholdet og det der kan få det til at fungere. 

Når parforholdet ikke fungerer har vi en tendens til at opleve det som et nederlag. På denne aften er budskabet, at det før eller siden er kærligheden svært for os alle.  Behovet for intimitet, behovet for lidenskab og forventningen til troskab og loyalitet skal passe til hinanden i forholdet, og det gør det ikke altid.   Foredraget kommer ind på det vi faktisk ved om hvad der hæmmer og hvad der fremmer et godt forhold. Dette som inspiration til en dialog om de erfaringer, holdninger og de værdier vi hver især har. 

Grundmotto for aftenen er: ”Vi bliver nødt til at investere mindst lige så meget i kærligheden som i vores karriere”.

Om underviseren: Oplægget holdes af Asger Neumann, der er psykolog og partner i konsulenthuset HumanAct hvor han arbejder med mennesker i organisationer, med parterapi og med konflikthåndtering. Han er desuden ekstern lektor på Aarhus Universitet og arbejder her gennem 15 år med kærlighedsforholdet

Program:

  • Torsdag 19/3/26 kl. 16.30 - kl. 18.15
    Asger Neumann, cand.psych.aut., ekstern lektor i psykologi, Aarhus Universitet
Føj holdet til favoritter