Kom til en aften om fremtidens psykiatri med tre forklaringer på, hvorfor der sker så lidt udvikling indenfor psykiatrien.
I debatten om psykiatrien har der - fx udtrykt på det årligt tilbagevendende psykiatri-topmøde arrangeret af Det Sociale Netværk - gennem flere år været enighed om, at der er brug for forandringer.
De bestående tilbud hjælper desværre ikke borgerne godt nok. Den nye psykiatriplan er udtryk for, at der skal mere til for at yde ordentlig service til borgerne. Men det er meget vanskeligt at lave forandringer indenfor det nuværende system og dens indbyggede logik.

Denne dag giver tre oplægsholdere hver deres bud på, hvorfor der ikke sker udvikling i psykiatrien og diskuterer med hinanden, hvad der skal til for at lave de forandringer og for at arbejde hen imod de visioner, de hver især har for at skabe en bedre hjælp til mennesker i krise.  

Oplægsholdere:
Bjarne Vind, cand.mag. i idehistorie og litteraturhistorie. Han har gennem de seneste 15 år arbejdet med ’Åben Dialog tilgangen’. De seneste 8 år har han arbejdet på bostedet Skovvænget, som er et socialpsykiatrisk bosted under Region Hovedstaden. Bjarne er uddannet på den 3-årige Åben Dialog uddannelse i London under ledelse af professor Jaakko Seikulla. Herudover har han forsvaret sin ph.d.-afhandling med titlen ”Dialogiske væremåder”. De seneste 5 år har han også været kursusleder på den 2-årige danske Åben Dialog uddannelse.
Jonas Vennike Ditlevsen, psykolog, debattør og forfatter. Han er i dag en af Danmarks mest markante stemmer i psykiatridebatten. Jonas arbejder i sit Projekt KUBA for at fremme rehumaniserende, kontekstorienterede og normaliserende tilgange til psykisk lidelse og diversitet. Som debattør skriver han kronikker og debatindlæg og som forfatter har han skrevet bøgerne Sygkiatri og Teatersky.
Anders Klokmose Sørensen, psykolog, ph.d. og forfatter. Han har skrevet ph.d. om udtrapning af psykofarmaka. Ved siden af forskningen har han egen praksis i København og Aarhus, hvor han primært arbejder med udtrapningsproblematikker og medicinfri (psykologisk) behandling af depression, angst, psykoser, stress, PTSD, OCD og eksistentielle kriser.

Brug Trekantens Café.
Trekantens café laver særlige relevante menuer til flere af foredragene. Ring til caféen på t. 99317613, hør hvad menuen er og bestil gerne i forvejen.
Fx kan du for kun kr. 50 til flere af foredragene vælge mellem kaffe/kage ELLER  2 stk. grønt smørrebrød, som kan nydes før eller efter foredragene.
Mere information på caféens hjemmeside: https://trekanten.info/cafe/

 

Program:

  • Onsdag 4/3/26 kl. 17.00 - kl. 19.45
    Anders Klokmose Sørensen, cand.psych., ph.d., forfatter og Jonas Vennike Ditlevsen, cand.psych. og Bjarne Vind Sørensen, cand.mag., ph.d., Fonden for Åben Dialog
Føj holdet til favoritter
Samarbejdspartnere

SIND og SINDs Pårørende Aalborg