Kom med til en lærerig aften på Aamølle, når Rasmus Brun Pedersen giver et overblik over sikkerhedssituation efter den nye amerikanske administration er tiltrådt.

Sjældent har en ny amerikansk præsident påkaldt sig så meget udenrigs- og sikkerhedspolitisk opmærksomhed. Spørgsmålene om konsekvenserne af den amerikanske linje står i kø og følges med massiv global interesse og usikkerhed.

Men hvordan har den globale rivalisering med Kina og de regionale sikkerhedspolitiske konflikter egentligt udviklet sig under Trump?

Du får et overblik over sikkerhedssituation efter den nye amerikanske administration er tiltrådt og et helikopterperspektiv på de globale og regionale konflikter, der kommer til at dominere udenrigs- og sikkerhedspolitikken de kommende år.

Rasmus Brun Pedersen er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har en ph.d. i international politik.

Han forsker i dansk og europæisk sikkerhedspolitik med særlig interesse i relationerne og samspillet med USA og betydningen af den transatlantiske dimension for dansk og europæisk sikkerhed, ligesom han har fokuseret på småstaternes rolle i den nye verdensorden.

Program:

  • Onsdag 29/4/26 kl. 19.00 - kl. 20.45
    Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
Føj holdet til favoritter