Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Med haven i fokus
2521-056
Start
Torsdag 2/10/25, kl. 17.00, 1 gang
Sted
Flere lokationer.
Pris
- Standard 450,00 kr.
Holdet er aflyst
Kom til tre foredrag med haven i fokus. Vi dykker ned i havens mange muligheder - fra smukke, funktionelle havedesigns til bæredygtige løsninger, der skaber harmoni mellem natur og mennesker. Dernæst er fokus på biodiversitet i haven. Hvad er biodiversitet og nytter det noget på microniveau? Kan havedyrkning oversættes til aktivisme? Og endelig ser vi på naturens betydning for den mentale sundhed. Hvad er mental sundhed og hvorfor er der et samfundsmæssigt stort fokus på dette? Kan naturen påvirke mennesket eller ligefrem hjælpe os til bedre mental sundhed?
Underviseren, Mette Nybye, er cand.mag. i historie og samfundsfag og havearkitekt. Mød hende på www.denlevendehave.dk.
Program:
-
Torsdag 2/10/25 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTHavedesignAalborg Universitet, (k3 / 2.130) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.130, 9220, Aalborg ØstVi dykker ned i havens mange muligheder - fra smukke, funktionelle havedesigns til bæredygtige løsninger, der skaber harmoni mellem natur og mennesker. Mette Nybye er kendt for sin evne til at forene æstetik, biodiversitet og praktisk anvendelighed i sine designs og på dette kursus vil forskellige haveprojekter blive gennemgået og diskuteret, ligesom kurset vil have fokus på hvordan vi kan skabe de grønne oaser, der passer til vores livsstil og omgivelser. Et kompendium vil blive udleveret med forslag til bedtyper, rummarkører og designs.
-
Torsdag 9/10/25 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTBiodiversitet i havenAalborg Universitet, (k3 / 2.126) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.126, 9220, Aalborg ØstHvad er biodiversitet og nytter det noget på microniveau? Kan havedyrkning oversættes til aktivisme? Det er nogle af de emner som kurset vil berøre. Mange tiltag kan gøres i haven for at imødegå klimaforandringer og bidrage til en klode i balance. Mennesket har drænet, planeret, inddæmmet, opdelt og dyrket vores jord i en grad så vild natur kun findes i et meget begrænset omfang i Danmark. Den enkelte kan dog gøre meget for at hjælpe naturen og biodiversiteten på vej, og kurset vil udruste jer med redskaber, som får håb og planter til at gro og spire, og booster dyrelivet i haven til glæde for naturens cyklusser. Et kompendium vil blive udleveret med forslag til øget biodiversitet i haven.
-
Torsdag 23/10/25 kl. 17.00 - kl. 18.45 : AFLYSTNaturens betydning for den mentale sundhedAalborg Universitet, (k3 / 2.126) , Kroghstræde 3, seminarrum 2.126, 9220, Aalborg ØstHvad er mental sundhed og hvorfor er der et samfundsmæssigt stort fokus på dette? Kan naturen påvirke mennesket eller ligefrem hjælpe os til bedre mental sundhed? Under pandemien opdagede danskerne for alvor naturen og mærkede en gunstig effekt af at opholde sig udenfor. Både det fysiske og psykiske blev påvirket og vi oplevede en øget velvære. Tankerne blev klaret og naturen skabte ro i hovedet. Forskningen bakker op om opdagelsen og kurset vil se nærmere på forskningens resultater, og hvad vi selv kan gøre for at øge balancen mellem naturen og mennesket.