Favorit
  • Login
Søg
  • Login
  • Forside
  • Om Folkeuniversitetet
  • Information til undervisere
  • Praktisk information til undervisere i Aalborg

Praktisk information til undervisere i Aalborg

Hvornår ved jeg ved jeg, om mit kursus starter?
Ca. 8 dage før kursusstart besluttes det på Folkeuniversitetet om kurset / foredragsrækken starter. Er der ikke tilmeldte nok, bliver holdet aflyst og underviseren får besked.
En evt. aflysning giver ikke ret til udbetaling af honorar / refusion.

Hører du ikke fra os, starter undervisningen som planlagt. 

Bestilling af fly / tog
Du bedes vente med bestilling af fly-/ togbillet til det er afklaret om din undervisning afvikles som planlagt. Vi hjælper gerne med bestilling af billetter, men oftest er det lettest, at du selv gør det. Så får du det præcist, som du vil have det.

Undervisningslokaler
Folkeuniversitetet i Aalborgs undervisning på hverdage efter kl. 16, samt i weekends, foregår primært i Aalborg Universitets lokaler på Badehusvej 9 og 21 og Strandvejen 12-14, i Aalborg C.
Undervisning på hverdage i dagtimerne foregår oftest på Folkeuniversitetet / Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, Aalborg Øst.
Sekretariatet ligger på Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, Aalborg Øst.

Oversigtskort:
[ AALBORG UNIVERSITET, STRANDVEJEN / BADEHUSVEJ, AALBORG C ]
[ FOLKEUNIVERSITETET / AALBORG UNIVERSITET, KROGHSTRÆDE 3, AALBORG ØST ]

Bemærk vedrørende døråbning på Strandvejen 12-14:
* Dørene er på hverdage normalt kun åbne fra 30 min. før start til 30 min. efter start. Du kan dog altid på hverdage ringe til den vagthavende betjent på 99403333 (vælg 1 Aalborg Team City) udenfor åbningstid. Tlf.nummeret vil også være opslået på indgangsdøren.
* Dørene er i weekender kun åbne fra 30 min. før start til 30 min. efter start. Skal du ind tidligere skal det aftales med sekretariatet. Du vil ved ankomst møde en af vore studentermedhjælpere, som vil orientere dig om procedure for døråbning/-lukning.

Vi opfordrer dig til at downloade app'en AAU MAP, via GooglePlay eller AppStore. App'en giver det fulde overblik over Aalborg Universitets lokaliteter.

Vi har dog også undervisning 'ude i byen'; ex. på Kunsten Museum of Modern Art, i Nordkraft, på Kulturhuset Trekanten, på biblioteker og på Aalborg Historiske Museum. Se altid ved det enkelte hold.

Forplejning
Såfremt det ikke er angivet særskilt ved det enkelte hold, er forplejning ikke inkluderet.

Ved aften- og weekendundervisning på Strandvejen/Badehusvej er der mulighed for køb af kolde drikke og snacks i kælderetagen ved kantinen på Strandvejen 12-14.

Vi henviser derudover til caféen 'KaffeFair', Strandvejen 19, i umiddelbar nærhed (mød KaffeFair her). KaffeFair har normalt åbent hverdage indtil kl. 20 og lørdage indtil kl. 14. Derudover findes der en række, caféer, pizzeriaer, sandwichbarer, kiosker etc. i Reberbansgade cirka 5 min. gang fra undervisningsstedet.

Du er også altid velkommen til selv at medbringe forplejning.

Parkering
Det er ofte svært at finde en parkeringsplads ved Aalborg Universitet på Badehusvej / Strandvejen. Du kan dog altid bruge P-huset på Badehusvej 5 i umiddelbar nærhed. 
Ved undervisning på Folkeuniversitetet / Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, Aalborg Øst, findes der en række parkeringsområder i umiddelbar nærhed.

Se oversigtskort:
[ AALBORG UNIVERSITET, STRANDVEJEN / BADEHUSVEJ, AALBORG C ]
[ FOLKEUNIVERSITETET / AALBORG UNIVERSITET, KROGHSTRÆDE 3, AALBORG ØST ]

Praktisk hjælp på selve dagen
Ved kurser og foredrag ligger der ved ankomst i undervisningslokalet et stykke papir med en række praktiske oplysninger.
Ved undervisning på Aalborg Universitet, Strandvejen/Badehusvej er der tilknyttet en studievagt, der altid kan kontaktes via t. 50449579. Derudover er der ofte en universitetsbetjent i bygningen. Betjenten kan tilkaldes via t. 99403333 (vælg 1 Aalborg Team City).

Ved undervisning på Kroghstræde 3 er sekretariatets medarbejdere i umiddelbar nærhed.

Deltagerbevis
Alle deltagere kan selv via 'MIN SIDE' på www.fuaalborg.dk udskrive tilmeldingsbevis(er). Der udleveres derfor ikke deltagerbeviser ifm. undervisningen.

AV-udstyr
Hvis du skal bruge AV-udstyr udover standardudstyr, skal det bestilles senest 3 dage før du skal bruge dette. PC-projektor er standard i alle undervisningslokaler. Der stilles ikke PC til rådighed - medbring derfor altid din egen PC.

Hotel / Overnatning
Folkeuniversitetet i Aalborg har lavet aftale med fire af byens bedste hoteller, hvor du - hvis du skal overnatte ifm. undervisning - selv kan bestille din overnatning. Tre hoteller ligger centralt i Aalborg midtby og et i Aalborg Øst.
Du skal ved bestilling af værelse oplyse, at du underviser for Folkeuniversitetet. Faktura sendes herefter automatisk til Folkeuniversitetet i Aalborg.

De fire hoteller er:
KOMPAS Hotel Aalborg, Østerbro 27, 9000 Aalborg C, t. 98121900, info@kompashotel.dk, [ Link ]
Hotel Helnan Phønix, Vesterbro 77, 9000 Aalborg C, t. 98120011, phoenix@helnan.dk, [ Link ]
Hotel Gestus, Vesterbro 36-38, 9000 Aalborg C, t. 98126933, gestus@millinghotels.dk, [ Link ]
Scandic Hotel, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Øst, t. 98154500, aalborg@scandichotels.com, [ Link ]

Bemærk: Andre hoteller kan også benyttes. Ofte kan hotellet sende faktura til Folkeuniversitetet i Aalborg.
Bemærk: Overnatning iflg. statens takster.

Hvordan får jeg lavet kursusmateriale?
Hvis du har aftalt uddeling af kopier på forhånd, er det indregnet i deltagerbetalingen. Hvis du ikke har nogen aftale med os på forhånd, er du selv ansvarlig for indkrævning af pengene hos kursusdeltagerne.

Hvis vi har materialet senest 8 dage før undervisningen, sørger vi for kopiering og levering af materialet i undervisningslokalet. 

Folkeuniversitetet har aftale med Copydan, så du kan kopiere materiale uden problemer. 

Sådan godkender du kontrakt og indberetter bilag på 'din profil'.
Vi har fra Folkeuniversitetet lavet et enkelt system til godkendelse af kontrakt og indberetning af bilag. Alt dette foregår via vores website www.fuaalborg.

Læs mere:
[ SÅDAN LOGGER DU IND PÅ DIN PROFIL ]
[ SÅDAN BRUGER DU DIN PROFIL ]

Kontakt med Folkeuniversitetet udenfor normal kontortid
Du kan altid kontakte os via hovednummeret t. 98167500 i åbningstiden fra kl. 10.00-14.00 (mandag-torsdag).
Derudover kan du ofte fange os på vore direkte numre fra kl. 8.30-14.30 (mandag-torsdag) og fredag (indtil kl. 12.00):
Bogholder Dorthe F. Olsen (direkte t. 96303763 / dfo@fuaalborg.dk)
Sekretariatschef Kristian Møller Andersen (direkte t. 96303762 / kma@fuaalborg.dk)
Programredaktør Kristina Obitsø Baltov (direkte t. 96303764 / kob@fuaalborg.dk)

Ifm. med aktuel undervisning kan du udenfor åbningstiden på hverdage (kl. 16.00-21.00) og i weekenden ringe til studievagten på t. 50449579 og/eller den vagthavende universitetsbetjent på t. 99403333 (vælg 1, Aalborg Team City).

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?
Vi anbefaler, at alle hold over flere gange laver en telefonkæde, da det giver den største sikkerhed for at alle får besked.

Hvis det er nødvendigt, kan du altid ringe til Folkeuniversitetet i Aalborgs sekretariat, hvor vi vil prøve at få fat i deltagerne. Du skal efterfølgende selv sørge for, at aftale en erstatningsgang med deltagerne. Husk også at give sekretariatet besked, da I kan risikere at bygningen er låst, hvis der ikke er aftalt datoer med sekretariatet.

Eventuel aflysning
Ca. 8 dage før start besluttes det på Folkeuniversitetets sekretariat om undervisningen starter som planlagt.
Er der ikke tilmeldte nok, bliver holdet aflyst og du får besked. En evt. aflysning giver ikke ret til udbetaling af honorar / refusion.

Hører du ikke fra os, starter undervisningen som planlagt.

Du er altid velkommen til at kontakte Folkeuniversitetets sekretariat for at høre om antallet af tilmeldte og evt. risiko for aflysning.



  • Information til undervisere
  • Honorarsatser og regler
  • Praktisk information til undervisere i Aalborg
  • Til undervisere: Sådan logger du ind på din profil
  • Til undervisere: Sådan bruger du din profil
  • Undervisere hos komitéer i Nordjylland
  • Folkeuniversitetets persondatapolitik vedr. ansættelser og undervisere
  • Retningslinjer for det faglige niveau

Om Folkeuniversitetet
Fakta
Bestyrelse
Programråd

Kontakt
Sekretariat

Til Komitéer
Information til komiteer
Login til komitéer

Til deltagere
Tilmelding og betaling
Praktisk information

Til undervisere
Honorarsatser og  regler
Praktisk information
Særligt hos komitéer i Nordjylland
Undervisere efterlyses

Specialaftaler for samarbejdspartnere
Køb med aftalekode

Folkeuniversitetets program
Aktuelt program
Aktuelt program (PDF-udgave)
Bestil papirprogram
Tilbud i øvrige Nordjylland